Vi bruger cookies for at kunne give vores kunder den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies og hvordan du sletter dem, så klik her
  • Fri fragt over 599 kr. i DK
  • Vi leverer også til Sverige og Norge
  • Stort udvalg og høj kvalitet
  • Høj kundeservice
Produkter
Indtast din søgning
 
Forside » Lyskilder » LED pærer GU10

LED pærer GU10

GU10 LED pærer er den suverænt mest solgte og brugte LED pære på markedet, da GU10 soklen qua, at den bruges i stort set alle 230V indbygningsspot, som er særdeles populære i private hjem. Populariteten er velfortjent, for en indbygningsspot med en GU10 LED pære, giver et fantastisk godt lys, og kan bruges både som arbejdslys over f.eks køkkenbordet, samt som rumbelysning i praktisk taget alle rum.

Vi har alt i GU10 LED pærer - den mest solgte variant!

Kombinerer du samtidig lyset fra indbygningsspottene med en væglampe eller bordlampe i f.eks. soveværelset, så kan både skabe hygge belysning samt arbejdsbelysning til rengøring og lignende. Se vores flotte udvalg af Bordlamper og Væglamper
For at gøre det mere overskueligt, har vi oprettet 2 kategorier, dæmpbare GU10 led pærer og ikke dæmpbare GU10 led pærer, som du ser under denne tekst. Vi har også valgt at vise de 4 mest populære led pærer her på siden.

RA værdi / Farvegengivelse

I de senere år er der kommet stor fokus på led pærer’s RA værdi, men hvad er RA egentlig for en størrelse. Mange tror, at RA værdi er en lyskildes evne til at gengive så mange af solens farver som muligt, men det er en sandhed med store modifikationer. Den eneste lyskilde som kan gengive alle farver korrekt er solen. RA værdien som bruges når vi snakker lyspærer, er et gennemsnit af 15 pastelfarver, R1 – R15 hvor rød er R9, og derfor vigtig når vi snakker pærer i varm hvid. Vi støder også på kunder der tror at kelvin har betydning for RA værdien, men kelvin har intet med RA værdien at gøre.

Netop det faktum at RA indekset er baseret på så farver, som endda alle er pastelfarver, har åbnet en debat om hvorvidt RA indekset indenfor lyspærer er forældet, og bør erstattes af noget nyt. Et klassisk eksempel på RA indeksets svaghed er en halogen møbelspot, som er lidt fesen i lyset, monteret under et overskab over en lysegrå bordplade. Den lysegrå bordplade bliver næsten altid beige farvet, og en halogenpære er RA100 ifølge RA indekset. Så RA indekset kan være misvisende og det holder jo ikke. Vores råd er at bedømme led pæren selv, og vurdere om du kan lide den, for de fleste pærer med en RA værdi over 80 giver et glimrende lys.

Kelvin / Farvetemperatur

Kelvin er angivelse af lysets temperatur, nemlig hvor koldt eller varmt er lyset. For at give 2 hurtige pejle punkter, er dagslys 6500 kelvin og en god gammeldags glødepære er 2700K, eller sagt på en anden måde, jo højere kelvin tallet er, jo koldere er lyset. Som tommelfinger regel kan du gå ud fra at 1800 kelvin til 3500 kelvin er varm hvid, hvor 1800 kelvin er meget rødlig og 3500 kelvin er i den kølige ende af varm hvid. 3500 kelvin til 4500 kelvin er neutral hvid, med 4000 kelvin som det mest brugte, indenfor lysstofrør er 4000 kelvin det samme som farve 840. 4500 kelvin til 6500 kelvin er kold hvid, og 6500 kelvin er som sagt dagslys og det mest brugte i kold hvid.

I private hjem er 2700 kelvin klart det mest udbredte, men vi oplever en stigende efterspørgsel på 3000 kelvin, da flere og flere bliver trætte af det lidt gullige lys fra en 2700 kelvin lyspære. Vi ser dog samtidig en stigende efterspørgsel efter efterligningen af den klassiske kultrådspære på 2000-2200 kelvin. Disse bliver oftest brugt til hygge belysning og i udendørs lamper. 4000 kelvin bruges stort set ikke i vores hjem, mens 6500 kelvin stort set kun bruges som lysterapi mod vinterdepression, hvor det til gengæld også er effektivt. Indenfor erhverv bruges 6500 kelvin dog i stigende omfang i lagerhaller og lignende områder, hvor det kan være stimulerende med dagslys efterligning.

Lysspredning med LED pærer GU10

Et andet spørgsmål vi ofte får er, hvilken lysspredning skal der bruges. Er det i hjemmet med normal lofthøjde over 230cm, er det nemt besvaret, nemlig 36-38 grader spredning. Med den lysspredning får du maksimal kraft og samtidig niveau forskelle i lyset, så rummet bliver mere levende og rart, fremfor det flade kedelige, men effektive lys, vi kender fra supermarkeder, kontorer og institutioner. Skal du lave lys i en kælder eller andre områder med lav lofthøjde, kan det derimod godt betale sig at gå op i en højere lysspredning som 60 grader eller mere. De gammeldags halogenpærer som du uden tvivl kender var 36-38 grader i lysspredningen.

Du kan altid få hjælp til GU10 Led pærer

Vil du godt have hjælp til at vælge den rigtige led pære, så er du mere end velkommen til at kontakte os for råd og vejledning på kundeservice@lite-house.dk eller på 56380408.