Indkøbskurv

Kategorier

Handelsvilkår

Indledning

Lite-house.dk ejes og drives af ALL-Light A/S, CVR-nr. 31495172 (herefter ”A-L”), Danmarksgade 1A, 4690 Haslev, tlf. 56380408, kundeservice@lite-house.dk.

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Lite-house.dk til levering i Danmark, Norge og EU lande.

E-mærket

Lite-House.dk er en e-mærket butik. Når du handler i e-mærkede butikker, har du altid adgang til e-handelsfondens forbruger hotline. Ved at klikke på e-mærket, som finder i toppen af webshoppen, kommer du direkte til en side med deres forbruger hotline.

Bestilling og betaling

Lite-house.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på Lite-house.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle ekstra betalinger for fx fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale. Dankort er gratis/gebyrfrit at bruge på Lite-house.dk

Når du er klar til at bestille, klikker du på Indkøbskurv, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.

Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Bestil og betal”. Herefter går din ordre videre til Lite-house.dk.

 

Forsendelse og levering

Alle varer sendes med Post Danmark, GLS eller fragtmand hvis det er skrøbelige varer. Alle varerne i butikken er mærket med den forventede leveringstid, og er beregnet på hverdage, ikke weekend og helligdage.

Den leveringstid, som står ved hvert produkt, er den forventede leveringstid og således ikke en garanti for, at du har produktet til den angivne tid. Lite-House.dk kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer og håndværkerudgifter i forbindelse med forsinkede leverancer eller fabrikationsfejl i produkter.

Prisen for forsendelser i Danmark for ordrer under 800 kr. er 60 kr. Ordrer over 800 kr. sendes fragtfrit. Få specialvarer er pålagt ekstra gebyr, dette vil fremgå af varekortet. Afhentning er muligt efter aftale.

Bemærk, at vælges der GLS før 10 eller før 12, skal ordren bestilles senest kl. 14:30, og de bestilte varer skal være på lager. Bemærk også, at GLS kun leverer varer på hverdage.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.

14 dages fortrydelsesret

Når du handler på nettet og hos Lite-house.dk har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.

Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og det vil fremgå i bestillingsforløbet.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret. Vi giver besked i ordrebekræftelsen, hvis der er varer, hvor fortrydelsesretten ikke gælder, fx på grund af varens art, eller hvor du kan fortabe din fortrydelsesret ved at bryde plomberinger.

Ved køb af Lite-House.dk produkter, er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi, og emballagen skal derfor altid returneres sammen med varen, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten uden værdiforringelse er opfyldt.

Såfremt du ønsker at købe en specialfremstillet vare, vil dette kun være muligt, efter at der er indgået særlig aftale om dette. Du vil i sådan en situation modtage en mail fra os med en aftale som du skal godkende, og det vil tydeligt fremgå, at din fortrydelsesret bortfalder, og at en sådan vare altså ikke kan returneres. En specialfremstillet vare kan f.eks. være et spejl med lys som du finder i shoppen, men som du ønsker i et specielt mål.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan benytte denne standardfortrydelsesformular, hvis du ønsker at fortryde dit køb.

Returnering

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:

ALL-Light A/S, Danmarksgade 1A, 4690 Haslev

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

VIGTIGT
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, eller uden omdeling.

Dokumentation for dit køb samt returformular

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger en udfyldt returformular, som du finder her.

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

  • du reelt har taget varen i brug,

  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,

  • du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på

  • du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype, beskadiget eller manglende original emballage m.m.

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til kundeservice@lite-house.dk eller telefonisk på 56380408.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

ALL-Light A/S, Danmarksgade 1A, 4690 Haslev

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores elektroniske returneringsfunktion på hjemmesiden som du finder her. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. Vi anbefaler dog, at du beder os om at fremsende returfragtbrev, for at undgå konflikt om rimelige fragtomkostninger. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til 150 kr. for undersøgelse af varen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rettehenvendelse til Annette Willingshøj - aw@all-light.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive enklage til Konkurrence- ogForbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby,via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionensonline klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du erforbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her:http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Persondata

For at kunne handle på Lite-house.dk skal du som minimum oplyse:

  • Navn

  • Adresse

  • E-mailadresse

  • Telefon/mobilnummer

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til ALL-Light A/S via e-mail info@all-light.dk.

Cookies

Ved at benytte Lite-house.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på Lite-house.dk, samt hvorledes du sletter cookies så klik her.

Lovvalg og værneting

Køb af varer på Lite-house.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

×

Cookies



Vi anvender Cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester.


De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.


Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.


Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fjerner dem.